»Folkemødet på Bornholm er dybt engageret i den demokratiske samtale. Ser man ud i verden, bliver man jo straks bestyrket i, hvor skrøbeligt demokrati kan være. Derfor giver det også så megen mening, at vi med vores lille indsats her på Bornholm kan være med til at skabe dialog og vække nygerrighed for emnet. Vel at mærke i et anderledes uformelt rum, hvor vi kan mødes på en ny måde«, siger Signe Saabye Ottosen.
Efter en længere periode med flittig brug af svingdøren i Folkemødet på Bornholm og deraf følgende uro og udskiftninger på centrale poster i organisationen bliver det nu op til Signe Saabye Ottosen at få sat skik på den 13-årige, højtprofilerede og velbesøgte institution på Østersø-øen.


























