LeBron James tog en dyb indånding. Iført ternet skjorte og gravalvorlig mine ytrede basketballstjernen de ord, som de 13,1 millioner tv-seere, der i den bedste sendetid denne juliaften i 2010, havde ventet i cirka 30 minutter på at høre.
»I dette efterår … det er meget hårdt … i dette efterår vil jeg tage mit talent med til South Beach og slutte mig til Miami Heat«, lød det fra LeBron James, der to år i træk var blevet kåret til den mest værdifulde spiller (MVP) i NBA.