David Lynch havde som få andre i filmhistorien sin helt egen billedverden. Hos ham var alt det sære altid ude i det åbne.
At se en David Lynch-film var som at forvilde sig ind i en drøm
David Lynch havde som få andre i filmhistorien sin helt egen billedverden. Hos ham var alt det sære altid ude i det åbne.
At se en David Lynch-film var som at forvilde sig ind i en drøm
Efter at have været nomineret fire gange modtog David Lynch i 2020 en æres-Oscar for sit i forhold til Hollywood pænt utilpassede livsværk. Foto: Joachim Adrian
Lyt til artiklenLæst op af Kim Skotte
11:58
Henter...
Egentlig er det forbløffende, at en instruktør, der som billedskaber var mere surrealist end realist, skulle gå hen og blive folkekær. Men det blev David Lynch, der døde torsdag, 78 år gammel.
Den amerikanske instruktørs film var altid sære og til tider virkelig uhyggelige på den seriøst underlige måde, men der var næsten altid noget underligt afvæbnende ved uhyggen. Som om det væmmelige samtidig var en eller anden slags kosmisk joke, som udsprang fra hans krøllede hjerne og nu stod ud som elektricitet fra hans karakteristisk høje hår.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.