Inde fra det på ingen måder pompøse studie kom den karakteristisk hæse stemme krybende gennem den faldefærdige dør. Marianne Faithfull øvede sig på titelnummeret på hendes dengang nye plade, ’Vagabond Ways’: »Oh, doctor, please ... I drink and I take drugs/ I love sex and I move around a lot/ I had my first baby at fourteen and yes I guess I do have vagabond ways«, lød det.

Langsom og hæs lød stemmen, som om den kom dybt inde fra en ældgammel og dødtræt urkvindes bryst, lige før søvnen tog over. Alligevel dvælede den ved ordene og nuet, som om den alligevel ville presse en sidste dråbe sanselighed, sensualitet, poesi og melodi ud af den tunge skæbne, stemmebåndet syntes at slæbe rundt på.