Hun har redet skovene på Djursland tynde, hun har 11 år gammel ryddet vildsomme hegn for at komme frem, hun kommer langt på en menu af kaffe – og så kan hun glemme sig selv så meget, at køleskabet står tomt, når middagsgæsterne ringer på. Mød Ellen Braae, landskabsarkitekt og professor på Københavns Universitet med ærefrygt for træer.
»Jeg er umulig at være ven med, fordi jeg er så dårlig til at følge op på alting«
»Ud over at træerne er individer i egen ret, skaber de stemninger og rum. Og der er en ærefrygt forbundet med træer: De har bare stået der så længe«, siger professor og landskabsarkitekt Ellen Braae, der fylder 60 år. Foto: Signe Lægsgaard
Lyt til artiklen
Henter...
Hvordan vil du beskrive din barndom?
»Jeg synes, at jeg har haft en superprivilegeret, tryg barndom – med vind i håret. Jeg voksede op ude på en mark mellem Rønde og Mørke, oppe på toppen af den store landskabsformation, der danner ryg hele vejen rundt om Kalø Vig – med kig ned over det store bugtlandskab og til den anden side ind over Pindstrup Mose. Vi boede på en stor gård, mig, min søster og mine forældre, der var dedikerede landmænd og højskolemennesker. Et hjem kan være et hideaway eller en form for knudepunkt – og mit barndomshjem var et knudepunkt. Folk kom og gik hele tiden«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
