Lyt til artiklen
Normalt plejer det at være en appelsin, man siges at have fået i turbanen, hvis man har været så heldig at blive velsignet med et særligt talent. I Nis Bank-Mikkelsens tilfælde er det imidlertid snarere et æble, nærmere bestemt et adamsæble.
Thi udover at være en begavet skuespiller besidder han en sonor og fløjlsblød røst af den helt sjældent lubrikerende slags. En stemme, der blidt kærtegner trommehinder og gør selv den mest banale reklametekst til udødelig poesi, når den oplæses. Han kunne, som man siger, foredrage instruktionshæftet til en stavblender, og man ville høre efter, som var det et eventyr af H.C. Andersen eller det sidste afsnit af ’Gregory-mysteriet’, hvor spændingen forløses.
