Jeg rendte engang ind i Dag Solstad på hovedgaden i Tromsø. Lang sort læderfrakke, viltert hår og gnistrende øjne inde bag brillerne. Et kraftværk. Både rent fysisk og i norsk litteratur. Han skulle holde foredrag på byens bibliotek, og der havde været udsolgt i ugevis.
»Jeg ser kun fremad, aldrig bagud ... Jeg tror godt, jeg kan sige, jeg er en mand uden fortid«, hedder det i hans roman ’16.07.41’, hvis titel er datoen for hans fødsel. Nu er Solstad også uden fremtid. Han døde i fredags.


























