Ursula Munch-Petersen er død, 87 år. Oprindelig ville hun have været arkæolog eller botaniker, men heldigvis valgte Ursula Munch-Petersen at blive keramiker.
Udover sin mand, kunstneren Erik Hagens, sine to sønner og en flok børnebørn efterlader hun sig stellet Ursula, som er elsket vidt og bredt på grund af dets næbformede kander, ovale tallerkener og vidunderlige farver. Hun efterlader sig også en lang række unikaværker, masser af udsmykninger, vaser, kander, relieffer, krukker og smørbokse.