Selvom Astrid Saalbach kom igennem nåleøjet til Statens Teaterskole, og uddannelsen til skuespiller kom til at betyde meget for hendes livssyn, er det som forfatter og dramatiker, hun for alvor har foldet sig ud.
Siden de tidlige firsere har hun skrevet skønlitteratur og dramatik, der går tæt på det at være menneske, på vores verden, miljøet, på forhold, sårbarhed og skyld. Ofte med udgangspunkt i sit eget liv.