Få avisen i weekenden og fuld digital adgang for 199 kr./md. i op til 6 måneder.
»Som ung havde jeg selv det lange lys på. Men det kom der ikke meget godt ud af. Jeg får mere ud af at gøre mig umage med min tilstedeværelse«, siger Esben Dalgaard.   Foto: Emil Bay

50 år: Esben Dalgaard havde kone, barn, fed bolig og en plads på drømmeuddannelsen. Få år senere sov han i skolens garderobe. Her fortæller skuespilleren om en række afgørende episoder i sit liv.

»Det hele var bare noget lort, og jeg havde det ad helvedes til. Men på en måde også fantastisk«

»Som ung havde jeg selv det lange lys på. Men det kom der ikke meget godt ud af. Jeg får mere ud af at gøre mig umage med min tilstedeværelse«, siger Esben Dalgaard. Foto: Emil Bay
Lyt til artiklen

0-9 år

»Jeg er vokset op i et nedlagt, ramponeret forsamlingshus i Vejle med min mor, far og storebror. Skoven var husets nærmeste nabo, og det betød, at meget af min opvækst blev tilbragt netop der. Min ven fra vejen og jeg kunne bruge timevis på at grave kanaler i skovbunden eller bygge huler med små grene. Det var en hel verden for os. Jeg husker stadig følelsen af frihed i maven, når jeg cyklede ned ad bakken gennem skoven efter skole. Jeg er vokset op med, at man skal yde, før man kan nyde. Turen ned ad bakken var gevinsten for en hel dag i skole«.

»Jeg er også kommet helt ufatteligt meget til skade i den skov. Jeg ved ikke, om jeg havde fået en bogstavsdiagnose, hvis jeg var vokset op i dag, eller om det bare var, fordi jeg er lillebror. I hvert fald var jeg nok lidt til den dampede side. Der skulle knald på. Værst gik det engang, min bror og hans venner sendte mig ned ad kælkebakken på en rød bobslæde. Jeg kørte direkte ind i et træ og brækkede næsen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her