Med udnævnelsen til professor i økologi og miljølære ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) blev Finn Bro-Rasmussen i 1977 Danmarks første miljøprofessor. På det tidspunkt havde civilingeniøren allerede i en årrække været engageret i miljøsagen, idet han i 1964 blev involveret i afdækningen af, hvad kemifabrikken Cheminova på Harboøre Tange i Nordvestjylland egentlig ledte ud i havet. Det viste sig at være blandt andet bladan, som skabte fiskedød omkring udløbet.
Finn Bro-Rasmussen havde selv en kort ansættelse på Cheminova bag sig, og han kæmpede i årevis for at få sikret en oprydning af giftdepotet på Harboøre Tange. For 13 år siden deltog han i debatten om, hvorvidt Cheminova skulle afsætte 125 millioner kroner til oprensning af depotet i forbindelse med, at hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond, solgte sine aktier til en amerikansk kemikoncern. Det lykkedes ikke at få pengene afsat, og da han senere fik fremstillet en skamstøtte over dansk miljøpolitik – i solid granit – blev den kortvarigt placeret nær kemifabrikken på Harboøre Tange.
Også Grindstedværkets gamle kemikaliedepot i Kærgaard Klitplantage i Vestjylland kæmpede Finn Bro-Rasmussen for at få gjort noget ved. Han var i det hele taget aktiv og engageret og mente, at eventuel tvivl om stoffers giftighed eller skadelige virkninger skulle komme menneskene og naturen til gode, og ikke økonomiske interesser. Han gik mindst lige så meget op i, at relevant forskning nåede frem til den brede offentlighed, som at den blev udbredt blandt fagfæller og var kritisk over for det gigantiske kemieksperiment, som han mente, at vi reelt er i gang med.
Stor faglig viden og stor selvbevidsthed
Finn Bro-Rasmussen lagde ikke fingrene imellem i debatten. Han havde en stor, faglig viden at trække på og var samtidig selvbevidst, og det lod ikke til at røre ham at komme i karambolage med erhvervsfolk, politikere eller embedsmænd. Journalister gik sjældent forgæves, hvis de ønskede hans kommentar til sager på kemiområdet.
Fra lærestolen på DTU underviste han i over 20 år frem til sin pensionering som 70-årig i 1998 studerende i økologi og miljølære og skrev videnskabelige artikler, blandt andet om kemisk forurening af fødevarer og miljø. I 1955, efter tre år som færdiguddannet civilingeniør, fik han Københavns Universitets guldmedalje for en prisopgave i teoretisk medicin.
Gennem årene trak forskellige organer på hans ekspertise, både herhjemme og i udlandet. Han var blandt andet rådgiver for EU-kommissionen i forbindelse med udformningen af den omfattende kemikalielovgning, Reach fra 2006. Han var dog ikke tilfreds med resultatet. Finn Bro-Rasmussen sad også i en lang række ekspertkomiteer i EU og var i nogle år konsulent for FN’s landbrugsorganisation, FAO. Dertil kom forskellige tillidshverv, blandt andet i Miljøankenævnet, Ingeniørforeningen og Danmarks Naturfredningsforening (DN). Så sent som 2014-15 var han DN’s repræsentant i Miljøministeriets Kemikalieforum.
Finn Bro-Rasmussen modtog flere priser: Biologforbundets Kaskelotpris, Det Fri Aktuelts Miljøpris og Forbrugerrådets Tænk Pris. Han blev 90 år, og kampviljen var intakt i de senere år. Da Politiken op til hans 90-årsdag i august 2018 bad ham om oplysninger om de seneste års aktivitet, skrev han, at han arbejdede for at sikre lejernes stilling i det lejlighedskompleks, han boede i i Holte.
fortsæt med at læse
