Bjarne Reuter er i sin egen verden, når han sidder og skriver. Han er ikke i nærheden af en telefon, han tjekker ikke mails, og han vil i det hele taget helst være i fred i sit arbejdsværelse. Han nyder det. Og ser det som et privilegium at have fået lov at opholde sig i den verden i de 45 år, der er gået siden han i 1975 debuterede med ’Kidnapning’. Den der bog med Bertram, som du nok har hevet ned fra skolebibliotekets hylde og fornøjet dig med, før du vendte tilbage for at finde de fem næste i serien.
Reuter, som i øvrigt selv hedder Bertram til mellemnavn, begyndte at skrive allerede som 13-årig – digte og voksenlitteratur! – men det var først, da han som lærerstuderende ved Blågårds Seminarium (med hovedfag i »dansk og kantine«, som han selv har beskrevet tiden) midt i eksamenslæsningen ramte plet med et manuskript, som et forlag rent faktisk ville udgive. Nemlig ’Kidnapning’, som blev til på blot ti dage og satte gang i Bertram-serien.
