Hjertets renhed er at ville et. Hvis Søren Kierkegaard har ret i den påstand, må Erik Aschengreen være den reneste lærer, der nogensinde har stået bag et skolebord. Eller ligget på det, som man kan se i hans erindringsbog ’Fra et liv med dans’, at han sommetider har gjort, når han underviste de unge elever på Det Kgl. Teaters balletskole.
Fra hans forældre købte ham billetter til ’Gøngehøvdingen’ og ’Elverhøj’, var han solgt til teatrets verden. I de første år samlede han på autografer ved at stille sig op foran sceneindgange eller banke på skuespillernes dør derhjemme. Senere samlede han på balletter. Dansen blev den kunstart, som satte hans æstetiske hjerte i de største svingninger. Den blev midtpunktet i hans professionelle liv foran rampen.
