0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lidt for lidt, men godt

Filminstruktør Peter Schønau Fog fylder 50.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Bubandt
Foto: Martin Bubandt
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Peter Schønau Fog har sat sig få, men markante spor i dansk film. Faktisk så få, at hans beskedne output som filminstruktør må betegnes som lidt af en gåde. Er Peter Schønau Fog monstro en af de perfektionister, der bare har for store udfordringer i en branche, der fordrer, at man ud over at kunne mønstre filmisk talent også mestrer kompromisets kunst? Noget kunne tyde på det.

Forventningerne var store, da Peter Schønau Fog i 1999 blev udklækket fra Den Danske Filmskole. Hans fremragende ’Lille Mænsk’ var afgangsfilmen, der skilte sig ud. Hans fine drama fra Fanø var hans tredje kortfilm, og den blev nomineret til en Student Oscar. Er man på udkig efter, hvilke film der kunne tænkes at have inspireret Søren Frelles p.t. så berømmede ’Onkel’, kunne ’Lille Mænsk’ sagtens være en kandidat.

Efter dette stille brag af en ankomst skete der i lang tid ikke så forfærdelig meget. Men da der endelig gjorde, vakte det genklang. I 2007 filmatiserede Schønau Fog Erling Jepsens bestseller ’Kunsten at græde i kor’ om incest på den sønderjyske måde. Incest med sort humor a la Jepsen? Kunne det virkelig lade sig gøre på film?

Det kunne det. Filmen blev et fortjent hit og et stort gennembrud for Peter Schønau Fog. ’Kunsten at græde i kor’ med Jesper Asholt som drengen Allans klynkende suicidale far og seksuelle overgrebsmand skulle holde mange svære balancer i en penibel tragikomedie. Men det lykkedes så godt, at filmen ikke blot fik en hel stribe Bodil- og Robert-priser, men som den første debutfilm modtog Nordisk Råds Filmpris.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter