Dette portræt kunne begynde med en alenlang opremsning af professor, dr.med. Birte Ydings Glenthøjs professionelle meritter. Det ville være relevant, for de er imponerende, og et referat af de mest centrale pointer fylder tre tætskrevne ark. Men vi begynder et andet sted. For psykiaterens interesse og nysgerrighed i det menneskelige sinds krinkelkroge kan spores helt tilbage til barndommen i Nordsjælland, da Birte som 14-årig pige i konfirmationsgave fik et værk af den franske filosof Jean-Paul Sartre. Gaven var fra naboen, som var præst og dybt optaget af teolog og eksistentialist Søren Kierkegaards skriverier, og med ham kunne Birte diskutere meningen med det hele.
Også i barndomshjemmet fyldte litteraturen de tætpakkede reoler. Birte Yding Glenthøj husker en aften, hvor hjemmet var fuldt af gæster, og det gik op for hendes far, at hans datter aldrig havde læst ’Greven af Monte Cristo’. Han for ud i byen og vendte tilbage ved midnat med bogen, som han havde fundet i en butik på hovedbanegården.
