Der var noget, som ikke stemte.
Helle Øbo er vokset op i en arbejderfamilie med en tro på, at velfærdssamfundet ville gribe de mest udsatte. Men nu sad hun her 25 år gammel i sit første job på et akut-overnatningssted på Vesterbro med en bachelor i pædagogik i baglommen og så det ene unge menneske efter det andet, ja, børn helt ned til 15 år, som boede på gaden, og flere ernærede sig ved prostitution. Nogle havde været anbragt siden deres tidlige baggrund, de havde altså været overladt i velfærdssamfundets varetægt. Og ingen havde grebet dem.



























