Bølgerne gik højt, da Carl Lewis i 2003 brød tavsheden og erkendte, at han havde afleveret positive dopingprøver under de amerikanske OL-udtagelseskonkurrencer i 1988, og at han bagatelliserede de forbudte stoffers betydning. Han hævdede i øvrigt, at flere hundrede amerikanske atleter ligesom han selv slap for straf, fordi USA’s olympiske komité ville være blevet ydmyget, hvis niveauet mht. doping i bl.a. amerikansk atletik kom frem.
Ved OL i Seoul i 1988 blev Carl Lewis erklæret som guldvinder på 100 meter, efter at canadiske Ben Johnson blev diskvalificeret for netop en positiv dopingtest. Og medaljer ved de store begivenheder har klæbet til Carl Lewis, siden han brød igennem internationalt ved det første VM i atletik, der blev afviklet i Helsinki i 1983.
