Med Troels Andersens død, 81 år gammel, har den danske kunst mistet en skikkelse, som allerede i en ung alder var en faglig legende, som mange så op til i både beundring og respekt. For han talte lige så hurtigt, som han tænkte.
Især to ting bør denne pionerskikkelse huskes for. Han blev noget så sjældent som en kunsthistoriker, der opnåede at få sin egen plads i kunsthistorien, også selv om han aldrig tog nogen afsluttende eksamen inden for netop kunsthistorie. For i 1961 var han sammen med kunstneren Poul Gernes med til at grundlægge Den Eksperimenterende Kunstskole, og Eks-Skolen – dette praktiske og samfundskritiske alternativ til Kunstakademiets langt mere traditionelle skoler – blev ikke mindst noget afgørende i kraft af de elever, der frekventerede den, og som siden vendte op og ned på samtidskunsten i Danmark. For at forstå skolens betydning behøver man blot nævne navnene på en håndfuld af eleverne: Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Stig Brøgger, Peter Louis-Jensen, Peter Bonnén m.fl.
