Da instruktørkoryfæet Peter Brook i 2015 fik overrakt Wilhelm Hansens Hæderspris som en af de store teaterfornyere i det 20. århundrede, sad han efter alle pristalerne alene tilbage i Børsens højloftede sal, mens alle andre kastede sig over buffeten inde ved siden af. 90 år gammel sad han der og så ud, som var han skrumpet rent fysisk, men karismaen var intakt hos teatrets zenmester med det klare blik – og et utroligt gehør.
Han sad og »lyttede til stilheden«, fortalte han mig, »den levende stilhed« – i rummet, mellem mennesker, bag ordene - som han så det som en afgørende opgave for teatret at skærpe vores sans for, især i en samtid hvor kulturen står på støj.



























