Lone Høyer Hansen fik sin uddannelse på Skolen for Brugskunst og på Det Kgl. Danske Kunstakademi fra 1975 og frem til 1985. Ligesom sin lærer på kunstakademiet, professor Willy Ørskov havde hun altid et formål med det, hun lavede i sit atelier, nemlig at tænke nye former og materialer ind i sit arbejde.
For en billedhugger findes der nemlig ikke mere spændende udfordringer end at flytte et værk ud over den begrænsning, som kan skyldes for stor en respekt for traditionen og en for lille lyst til innovation. Kun ved at tænke nyt – og på tværs – kan en kunstner overraske sig selv gennem sit næste værk. Det er derfor, at ordet undersøgelser passer så godt til de værker, hun efterlod sig, siden hun for alvor begyndte at gøre sig gældende i 1990’erne. Det gjaldt om at skabe gennem at undersøge. Forinden havde hun brugt tiden på at sætte sig grundigt ind i emner, der interesserede hende.
