I disse år er det ikke mindst som teaterproducent, at Jesper Winge Leisner gør sig gældende og lader høre fra sig. Men med sig i bagagen har han tillige et enestående katalog af erfaringer og oplevelser som komponist, popmusiker, reklamemand, iværksætter og nu som musicalskaber i den helt store stil. En tilværelse som passiv pensionist kommer ikke på tale for denne ihærdige talsmand for dansk populærkultur.
Gennem de seneste 17 år har Jesper Winge Leisner i produktions- og udviklingsselskabet The One & Only Company solgt over en million billetter til musicals, som er sat op på en lang række teatre i Danmark og i Sverige.




























