Man kan kun forestille sig, hvilket dramatisk og helt surrealistisk moment det har været for Cecilie Lassen, da hun for ti år siden blev hevet totalt ud af spillet. Som en af Den Kgl. Ballets rigtig gode dansere havde hun kurs mod stjernestatus, gode roller og brillante partnere, da hendes verden brød sammen. En hofteskade, der var forårsaget af knoglecyster på lårbenshovedet, standsede ubarmhjertigt og uigendriveligt hendes smukke karriere. Hun måtte som 30-årig forlade Det Kgl. Teater.
Hvad gør man så, når karrieren, som Cecilie Lassen har beskrevet det, herefter udvikler sig til en ulykkelig kærlighedshistorie? Hvordan bruger man som 30-årig den pludselig alt for omfattende frihed uden teatrets trygge kultur og faste rutiner, når man nu nærmest ikke har prøvet andet i livet. Og man står uden en alternativ uddannelse.
