0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Han har altid været lidt for pæn til rock'n'roll

Sting fylder 70.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Christophe Gateau/Ritzau Scanpix
Foto: Christophe Gateau/Ritzau Scanpix

The Police gjorde Sting til popidol. Siden har han på talrige udgivelser vist, at han overhovedet ikke kan holdes inde i den betegnelse.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Traditionelt har man i pop og rock holdt af at hylde dem, der stak ud. Om de så legede med de typiske opfattelser af køn, tog for mange stoffer, udtrykte særlig sensitivitet eller gjorde oprør i enkle taktslag med en stærk stemme.

Sting var anderledes. Da han blev berømt som sanger og bassist i The Police fra 1978, var det ikke et ungt, uerfarent menneske, der fik et stort publikum til at vugge med på ’Every Breath You Take’, ’Roxanne’ og ’Message in a Bottle’. Sting var en 27-årig, gift småbarnsfar, der havde betalt af på huslånet ved at arbejde som buschauffør, lærer og skatteopkræver, da han blev berømt som frontfigur i et band, der oven i købet var nogenlunde lige dele inspireret af reggae, jazz og popmusik.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere