Maria Ventegodt, der fylder 50 og i marts tiltrådte som ny national chef for menneskerettigheder, vil forhindre, at Danmark ikke ender som et overvågningssamfund. Privat er hendes mål at blive ferm til at stå på slalomski.

»Når jeg oplever uretfærdighed, kan jeg virkelig godt lide at kunne gøre en forskel«

Når Maria Ventegodt ikke arbejder med menneskerettigheder, kan hun godt lide at spille tennis og danse tango. Foto: Jesper Houborg
Når Maria Ventegodt ikke arbejder med menneskerettigheder, kan hun godt lide at spille tennis og danse tango. Foto: Jesper Houborg
Lyt til artiklen

På mange måder begyndte det i mødet med Kina. Maria Ventegodt var i 1998 ansat som jurist i EU-Kommissionen og deltog i forhandlinger om Kinas optagelse i WTO. Hun boede et par år i Beijing, blev optaget af de åbenbare menneskeretlige problemstillinger i landet, og det blev adgangsbilletten, da hun et par år senere søgte en stilling i Kina-programmet hos Institut for Menneskerettigheder.

»Jeg håbede dengang, at vi kunne være med til at trække landet i retning af at bruge dødsstraf i færre tilfælde«, som hun udlægger sit engagement dengang. Diplomatisk formuleret, for er nødvendigt nogle gange, når man er national chef, som Maria Ventegodt blev 1. marts i år, med ansvar for overvågningen af menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og Grønland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her