Når efternavnet er Sagild, kan det ikke undre, at det fra noget nær første færd har handlet om kreativ livsudfoldelse i almindelighed og musik i særdeleshed. Så nærmest selvsagt kan Kim Sagild i dag se tilbage på en karriere, der er rent ud sagt imponerende – og slet ikke slut. Han blev nemlig født ind i den del af Københavns kreative klasse, hvor kunst af enhver slags var en lige så naturlig ting som kaffe om morgenen og vand i hanerne. Hans mor er den dansk-amerikanske skuespillerinde Avi Sagild, og han voksede op med pianisten og komponisten Niels Jørgen Steen som stedfader.
I kraft af sin mors ansættelse på Det Kongelige Teater fik han allerede fra barnsben masser af musikalske indtryk, blandt andet balletter med musik af Stravinskij. Dertil rigelige mængder af populærkultur såsom film, beatmusik og jazz. Og han begyndte tidligt – efter at have gået til trommespil hos Alex Riel – at spille guitar, og med det instrument i hånden var han med til at danne gruppen Buki Yamaz, der i begyndelsen af 1970’erne gjorde latinamerikansk inspireret rockmusik til noget, man lyttede til. Den første lp fra 1975 (på det legendariske plademærke Hookfarm), hvor blandt andre også Aske Bentzon, Kasper Winding og Mikkel Nordsø medvirker, står i dag som en milepæl.
