Politiken bragte mandag 21.3. i printudgaven nedenstående 50-års fødselsdagsomtale af sangeren Pernille Rosendahl på navnesiderne. Omtalen er på sociale medier blevet kritiseret for at være sexistisk i fremstillingen af hendes liv og karriere. Det har bestemt ikke været hensigten, oplyser chefredaktionen, der ønsker at beklage over for Pernille Rosendahl.

Modvinden i Pernille Rosendahls liv og karriere har indimellem været så massiv, at det egentlig ikke er mærkeligt, at et af de projekter, der kunne have kanoniseret det indlysende talent højt til vejrs, fik navnet The Storm. Desværre endte konstellationen med den daværende kæreste, Johan Wohlert, som en af den slags lidt for voluminøse skabninger, bygget med lidt for store armbevægelser, der falder tungt til jorden. Og har det med at afføde ironiske grin i Danmark.

En skæbne, som mange musikere, som blotter hjerte og sind på en svær baggrund og bare beder om at blive taget alvorligt, har oplevet. Heldigvis har de billige grin ikke tværet Pernille Rosendahl ud eller fejet hende af de scener, hun fremdeles indtager med naturlighed og sin helt egen blide intensitet.

Tværtimod har hun tilkæmpet sig sin egen plads og arbejdet sig ind på sin egen langt mere nedtonede stil i en musikbranche, der indimellem går i så små gummisko, at den kommer til at trampe på dem, der har så meget at byde på, at det hele ser lidt for let ud. Over for det må man finde sin egen vej og lære at komme frem med små skridt i stedet for at komme stormende og tage syv mil ad gangen.

Havde en barsk barndom

Stilen som den smukke pige med det venlige smil lærte Pernille Rosendahl i den barske barndom, hendes søster, filminstruktøren Christina Rosendahl, skildrede i dokumentaren ’Vold – i kærlighedens navn’ i 2017. Filmen handler om at vokse op under den evige trussel om vold fra en alkoholiseret far, der tyranniserede barndomshjemmet i en grad, så hustru og børn til sidst måtte tage flugten.

Smilet beholdt Pernille Rosendahl, da hun i starten af 1990’erne blev korsanger for blandt andet Savage Rose og i den grad fik vist sit vokale potentiale frem, at der var basis for en mere selvstændig indsats. Den kom med bandet Swan Lee, som fra starten talte hendes daværende kæreste, Tim Christensen. Den senere leder i Dizzy Mizz Lizzy var den første af de celebre mænd i Pernille Rosendahls liv. Han forlod hurtigt bandet igen, men var hovedkomponist på hittet ’Tomorrow Never Dies’, der trak bandets debutalbum, ’Enter’, frem i 2001. Sangen var tænkt som mulig titelmelodi for James Bond-filmen af samme navn. Det blev den ikke, men den trak effektivt Swan Lee ind på de danske rockscener som et velkomment nybrud i det nye årtusinde.

I 2005 takkede bandet dog af efter to album. Da var Pernille Rosendahl blevet et stilikon med fast plads på forsiden af magasiner, der ikke nødvendigvis fokuserede på hendes musik. Endnu større blev opmærksomheden, da hun samme år blev kæreste med kollegaen Johan Wohlert, som forlod sin plads som bassist i bandet Mew, der ellers havde noget så eftertragtet som international opmærksomhed og base i London.

Begge forlod tidligere forhold, fik sønnen Tristan sammen og dannede The Storm, som drog til USA for at indspille et omkostningstungt debutalbum med producerlegenden Roy Thomas Baker.

Den pompøse udgave af såkaldt classic rock slog aldrig igennem i hjemlandet, og selv om The Storm forsøgte sig med tre album og turneer med et image, der snarere syntes at være mere inspireret af filmserien om ’Pirates of The Caribbean’ end musikken, forblev joken større end succesen. Pernille Rosendahl havde mere gennemslagskraft som dommer i evighedsmaskinen ’X Factor’ i tv i 2010, men det smittede ikke af på The Storm.

Den blev afblæst, og efter bruddet med Johan Wohlert i 2013 forsøgte Pernille Rosendahl at samle stumperne og skrive sangene til sit første rigtige soloalbum, ’Dark Bird’ fra 2016. Det blev også indspillet i USA, men under helt anderledes vilkår. Til trods for stilen, der nu var afdæmpet og inderlig indierock, kom gennembruddet heller ikke denne gang. Til gengæld havde sangeren skabt sit eget univers, som flere og flere fik lyst til at søge ind i. Suppleret af de fem nye og fine sange på ep’en ’The Hurt’, der kom til i 2019.

Intime koncerter i kirker

Siden kom corona og gjorde det som bekendt stort set umuligt at spille livemusik. Men Pernille Rosendahl har benyttet pausens lange åndedræt til at etablere sin egen niche med intime koncerter i kirker og i forbindelse med debatarrangementer, hvor hendes stigende engagement i kultur, musikeres forhold og kønsbetingede forhold er kommet til sin ret. I januar kulminerede den nye kurs på Aarhus Teater med musikforestillingen ’Vita Danica’ efter en idé af Pernille Rosendahl om at søge den danske folkesjæl i gamle sange.

Der står hun nu, solidt, men søgende i den danske muld. Den store storm har måske nok tabt luft, men den lille brise, der rører sig omkring hende, er både varm og vedkommende.

Og, nåeh ja, så er der jo endnu en kontroversiel kæreste, den tidligere næstformand i Venstre Kristian Jensen. Åbenbart en overraskelse for mange, at en repræsentant for det venstresnoede musikmiljø kan finde sammen med en borgerlig-liberal vestjyde. Som ovenikøbet måtte skilles, før kærligheden kunne erklæres åbent.

»Det er jeg ikke stolt af. Der hviler en skam over det, og kærligheden har derfor på intet tidspunkt været florlet. Fordi vores forhold er født i forbudt kærlighed, er det bedste, vi kan gøre, at være stille. Og at blive sammen«, sagde hun fornylig til Eurowoman.

Kærlighed er som musik, og i tilfældet Pernille Rosendahl flyder det sammen og bevæger sig ad sine egne veje. Som ofte er små, snirklede trods det grandiose afsæt.

fortsæt med at læse

Christina Rosendahl:

Det står værre til med sexismen på Politiken end først antaget