»Jeg er det mest ensomme menneske, jeg kender«, siger svenske Barbro Lindgren. Det kommer fra hjertet. Og på en måde forstår man hende godt, hvis man har fulgt denne store børnefortæller gennem årene fra debuten med ’Mattias sommer’ i 1965.
Hendes bøger lyser af en særlig anarkistisk nænsomhed, som kommer, når man har trykket hånd med tilstrækkelig mange sider af menneskelivet. Det er hendes kunst at åbne for noget stort med små midler. Da hun var barn, ville hun også være arkæolog, når hun blev stor.




























