I Danmark har Arne Haugen Sørensen længe været markant til stede, både som maler og udsmykningskunstner – og som medlem af sammenslutningen Grønningen.
Men det er bare ikke herhjemme, han helst vil leve og arbejde. Det er i Frigiliana i Málaga i Andalusien, hvor han har boet siden 1981. Årsagen er den efter hans mening smålige og perfide danske kunstkritik, som han foragter, og så det regnfulde, gråmelerede danske gajolvejr, som slet ikke harmonerer med den varme farveholdning i hans værker.