Ulla Ryum, der er død 85 år gammel, efterlader sig et rigt værk. Det består af bøger og skuespil, men først og fremmest af en sammenhængende verden et sted på grænsen mellem den hverdag, vi andre lever i, og så et mytisk eller mystisk dyb, hun havde privilegeret adgang til. Selv placerede hun dette yndlingsområde »på kanten af virkeligheden, på overgangen mellem dag og nat og på grænsen af tid og evighed«.
Hun begyndte sit forfatterskab i 1962 med ’Spejl’, der ligesom de følgende bøger i 1960’erne blev opfattet som romaner, men viste sig at ligge på kanten mellem prosa og dramatik. I 1970’erne tog hun konsekvensen og satsede mere og mere på dramatikken. Hendes tekster blev opført både som hørespil og skuespil. Længst ud til et alment teaterpublikum nåede hun med sin version af danske digteres yndlingsgåde, Marie Grubbe, kvinden, der enten fornedrede eller fuldbyrdede sig selv.
