Du kender sikkert, kære læser, til det faktum, at kvinder generelt er mere tilbageholdende end mænd med at ytre sig i den offentlige debat. Hvilket er et demokratisk problem for os alle.
Ind på scenen til demokratiets undsætning træder Anne Sophia Hermansen, og hun er ikke bange for at ytre sig. Faktisk taler og skriver hun så højt og klart, at hun burde gøre det ud for mere end én kvinde i den offentlige debats statistik. Måske kunne hun tælle for en hel lille hær?