I en periode, hvor en generation af institutions- og samfundskritiske kunstnere gjorde op med maleriet som et relevant og tidstypisk udtryk, gik Bentemarie Kjeldbæk nærmest i den modsatte retning, tilbage til et maleri – skabt på den personlige oplevelses præmisser og ved hjælp af den mest levende og farvestærke kolorit, man kan forestille sig.
Når man i hendes kataloger læser, hvad hun husker om sin egen læretid, bliver man mindet om, hvor vanskeligt det kan være at undervise i kunst i en tid uden fast kunstnerisk pensum. På Kunsthåndværkerskolens tekstillinje, hvor hun startede, gik meget af tiden med at tegne løg, blade og dyr på en uhyre disciplineret måde. Men på skolen lærte hun også at respektere de materialer, som hun senere kom til at benytte som maler.
