Man skal helt tæt på for at forstå, at det er et stykke glas, man kigger på. Glaskunstneren Pipaluk Lake har igennem sin lange karriere raffineret sit udtryk, så hendes værker fremstår som svævende bløde objekter, selv om de er lavet af det skarpeste glas.
Nogle af hendes glasskulpturer er lette at afkode, fordi de nærmest ’bare’ kan stå på et podie og blære sig med, hvor smukke de er. Andre er mere komplekse, fordi Pipaluk Lake har lagt metal ind i glasset, som i nogle tilfælde ligner bøjler, der kan få glasværkerne op at hænge. Vildest er nok hendes store værker, hvor det smeltede glas hænger i lange kæder udspændt i et metalskelet, som giver associationer til en vugge eller ophængte jakker på en garderobe i entreen.




























