Kan man genbesøge fortiden? Kan man fremkalde alt, der er enten glemt eller fortrængt? Med lidt andre ord: Kan vores krop og vore sanser bringes i nærkontakt med det, som tiden har skjult for vores bevidsthed? Og hvis det er muligt, hvordan kan dette fraværende produkt så eventuelt tage sig ud, hvis man prøver at visualisere det og gøre det mere nærværende? Vel at mærke i en kunstnerisk form?
Det er disse ting, Joachim Koesters kunst handler om, og det er vanskelige og uhåndterlige ting at beskæftige sig med. Men Koester gør det, og han tør det. I sine fotografier, videoer og installationer balancerer han mellem dokumentation og fiktion, mellem det rationelle og det okkulte, mellem det, som er sikkert forankret i bevidstheden, og det, som skjuler sig – og undertiden skjuler sig godt – i underbevidsthedens arkiver. I dette spændingsfelt mellem modsætninger bor Koesters kunst i rummelige omgivelser. For meget i denne kunst handler om netop rum, om rumdannelser, men ikke altid om rum i en konkret fysisk forstand.
