Lyt til artiklen
Ved et tilfælde mødtes vi ved springvandet på plazaen i en landsby i Andalusien for ikke så mange år siden. Peter Andreas Gjerluff Nielsen sad lidt væk fra det selskab, vi begge skulle til, for sig selv på kanten af springvandet. Iført en læderjakke med påskriften ’Gnags siden ’66’ kiggede han op med et muntert spørgende blåt blik under det halvlange, tjavsede hår og en stråhat.
»I dag har jeg siddet under et træ ude på landet med en guitar og lidt at ryge på, mens jeg har forsøgt at spille præcis sådan, som solsorten fløjter. Jeg ved ikke, om det helt er lykkedes. Men det var det hele værd at prøve«, sagde han på sin helt særlige blanding af blødt vestjysk og energisk østjysk.
