Lyt til artiklen
I 1975 opførte den serbiske performancekunstner Marina Abramovic en performance på Charlottenborg i København, hvor hun gentagne gange redte sit hår i en handling, der tvangsneurotisk transformerede selvplejen til en art selvhad. Alt imens hun sagde: »Artist must be beautiful, art must be beautiful«.
Hun var inviteret med på den feministiske udstilling ’Kvindeudstillingen XX’, og grundet værkets fokus på skønhed boykottede en række af de danske feminister Abramovic. Men var det ikke lidt, som om feministerne havde misforstået værkets dybere hensigt?
