Arkitekten Hans Peter Hagens fik ideen til, at der skulle være torvehaller på Københavns gamle grønttorv på Israels Plads. Han lancerede den i en Kronik i Politiken i 1997, kæmpede for projektet gennem myndighedsbehandling, og med Jeudan som villig investor så han til, mens hans livs drøm blev opført 14 år senere.
Havde han selv haft midlerne og evnerne til det, ville han sikkert også både have været bygherre og have drevet hallerne i dag. For engagementet i arkitekturen og den ramme om madkultur, de repræsenterer, fejler ikke noget.


























