Meningen var, at de to socialdemokratiske Vestegnspolitikere skulle se Rødovre Mighty Bulls tvære modstanderne ud på hjemmebanen. Men kun Morten Bødskov havde øjnene rettet mod ishockeykampen.
Det var forud for et kommunalvalg, og daværende borgmester Erik Nielsen havde travlt med alt andet end at se selve kampen på den gråhvide is, hvor han engang selv har stået i målet for hjemmebaneholdet.