Lige til det sidste levede Erik Aschengreen i tæt samhørighed med dansens og teatrets verden – som dansehistoriker, tidligere kritiker og favnende nøglefigur. Aftenen før han døde, var han inde at se en forestilling.
Bagefter så jeg ham gå af sted med stokken og i sit lyse sommerdress sammen med sin troligt forbundne livsledsager, Per Morsing – på vej mod bussen. Og dér stod jeg med min cykel og vinkede uden at ane, at det nu var det endelige tæppefald, der ventede.




























