At danse på tå er uden sammenligning kunstarten ballets mest særegne og kendte udtryk. Sådan skriver Alexander Meinertz, balletanmelder ved Kristeligt Dagblad, i sit nye, gigantiske værk ’Ballet’. En utrolig flot illustreret bog i coffee table-format, der ikke bare er tung i vægt, men har stor indholdsmæssig pondus i sin fine præsentation af den sanselige ordløse kunstart, hvis mål blandt andet kan være at ophæve tyngdekraften gennem svævende, vægtløs og æterisk dans på tå.
Som Meinertz pointerer, er ballet en kunstart, der taler umiddelbart og stærkt til vores sanser, inklusive den kinæstetiske sansning (dvs. muskulær sansning m.m.), der er årsagen til, at den engagerede tilskuer næsten selv kan mærke kroppen flyve, når han eller hun ser en danser svæve gennem scenerummet.
Bogen kommer vidt omkring i ballettens verden. Den tager os med op gennem hele ballethistorien, lige fra kunstartens rødder ved de italienske renæssancehoffer til romantikkens overjordiske sylfider og videre frem til nutidens ekstremt fysiske og ekspressive afsøgning af kropslige udtryk for den menneskelige eksistens.
For selvfølgelig har både det fysiske udtryk og forestillingens format ændret sig gennem tiden. I dag, hvor alle udtryk kan blandes, er skellet mellem den himmelstræbende klassiske ballet og den moderne dans’ tyngde tilmed ofte udvisket hos mange koreografer i deres udforskning af kroppens drama og energi, som Alexander Meinertz beskriver i bogens afsluttende kapitel, ’Kontemporær Ballet’.
