Der er noget definitivt over den måde, Ann-Mari Max Hansen spiller på. Når hun har sagt en replik, sunget en strofe eller skabt en figur, sidder man tilbage med fornemmelsen af, at så er den ged barberet. Om det skyldes en overudviklet empati, en evne til at forstå ting i dybden eller andre egenskaber, er svært at sige. Men hvorom alting er, formår Ann-Mari Max Hansen at fængsle, fordi hendes præstationer forekommer så færdige. Hendes let drævende diktion forlener karaktererne med en psykologisk dybde, man fængsles af.
At hun skulle blive noget med teater og musik, er der intet som helst mystisk ved. For hun har teaterblod i årerne. Hendes far var nemlig Max Hansen, der var sanger, tekstforfatter, komponist og revyskuespiller – i vore dage nok bedst kendt for visen om den smukke Louise.
