Lyt til artiklen
Tillad os indledningsvis at dele en anekdote om dagens musikalske fødselar:
Undertegnede sad i selskab med en kær kollega og nær ven på et listigt sted på Østerbro og nød et glas. Ind kommer kapelmester Steen efter et job og skal lige have en fyraftensbajer og et lille glas af den foretrukne whisky, vist nok King George. Han bemærker os, sætter sig ned, snakken går, og monsieur Steen siger, at han faktisk godt kan lide det, vi, altså kollegaen og undertegnede, skriver, men at vi skal huske på, at vi ikke er Raymond Chandler. Til det replicerer jeg så, i et forsøg på at være både vittig og kvik, at Steen jo i samme moment bør erindre, at han ikke er Count Basie. Hmmm. Ikke morsomt, forstod jeg. Hvilket jeg sidenhen har fået forståelse for.
