Der var engang, hvor den danske Trier med fornavnet Lars og det lille fupfornemme von i midten var Nordens helt store instruktør. Det var også dengang, hvor dansk film suverænt havde førertrøjen i Norden. Helt sådan er det ikke længere. Der er mange om buddet, men skal man pege på to instruktører, der i disse år skiller sig ud med hvert sit helt eget personlige projekt, må det være svenske Ruben Østlund og norske Joachim Trier.
Den svenske instruktør løber med guldpalmerne for sine satirisk-sociologiske undersøgelser. Det har han gjort helt forrygende originalt i film som ’Force Majeure’ og The Square’, men instruktøren, der står mit hjerte nærmest, er Joachim Trier. Han er ikke vild som sit svenske sidestykke, men er på en anden måde dyb.


























