For første gang har en dansker, ingeniøren Henrik Stiesdal, vundet en af verdens mest prestigefyldte naturvidenskabelige priser, Queen Elizabeth Prize for Engineering. Han modtager prisen for sin nøglerolle i at udvikle den moderne vindmølle.
Det er både spøjst og mærkeligt, forklarer pioneren.
»Jeg har været med, allerede inden der var en industri, og jeg tror, at jeg er blevet valgt som repræsentant for den danske vindmølleindustri. Den er et resultat af mange menneskers indsats gennem årerne, fortæller han og fortsætter:
»Det er et skulderklap til alle os i faget, når vindmølleindustrien er repræsenteret inden for sådan en pris.
Den britiske pris blev stiftet i 2011 med henblik på at skabe opmærksomhed på ingeniørarbejdet og hylde fagets visionære. Den bliver tildelt til personer, som har lavet innovativt arbejde, der har gavnet menneskeheden på globalt plan.
Når prisen og pengesummen på 500.000 pund – svarende til lidt over 4,3 millioner kroner – skal den efter planen overrækkes senere på året, bliver det af Storbritanniens kong Charles på Buckingham Palace. Kongen er dog lige nu sygdomsramt med en kræftdiagnose.
Der findes ikke en nobelpris i ingeniørvidenskab, men denne pris er en af topkandidaterne til den uformelle titel. Den konkurrerer i prestige med især to amerikanske priser, John Fritz Medal og Charles Stark Draper Prize. Begge disse er med 500.000 dollar (3,5 millioner kr.) lidt mindre end den britiske pris, til gengæld har de begge en længere historie.
»Jeg har prøvet forskellige ting af lignende art, men ikke i dette format. Det er altid bevægende, og det er jeg sikker på, at det også bliver denne gang«, fortæller Henrik Stiesdal.
Første gang Queen Elizabeth Prize for Engineering blev givet, var til personerne bag internettet og opfindelsen af World Wide Web i 2013.
Nu er turen kommet til vindmølleindustrien – og Danmark.
Den trevingede mølles far
Henrik Stiesdal var med til at udvikle det vindmøllearrangement, der i branchen blev kendt som det danske koncept. Det er en trevinget motor, der er placeret foran vindmøllens tårn, som kan køre med forskellig hastighed i lav og høj vind, samtidig med at den kan orienteres mod vinden med et elektrisk system.
»Tilbage i 70’erne var det danskerne og amerikanerne, der var førende inden for vind«, fortæller prismodtageren.
»Vi kom fra en tilgang med landbrugsmaskiner, mens amerikanerne kom fra fly og rumfart. Groft sagt fungerede og holdt den danske teknologi, mens den amerikanske typisk var bygget for spinkelt«, fortsætter han.
I 1976 byggede Henrik Stiesdal sin første testmølle, og tre år senere solgte han licensen til sit kommercielle design til Vestas.
»Vindmøllerne har udviklet sig meget i de sidste 45 år. Nu produceres de i mange andre lande, men tager alle udgangspunkt i, hvad vi har lavet i Danmark«, siger Henrik Stiesdal, der i dag er stifter og teknisk direktør i Stiesdal A/S.
Henrik Stiesdal modtager prisen sammen med britiske Andrew Garrad, der stod bag et konsulentfirma, som i høj grad sørgede for, at vindprojekterne kunne finansieres.
ritzau/Politiken
fortsæt med at læse
