Når Jürgen Habermas, en af vor tids mest indflydelsesrige tænkere, i dag følger verdens gang, er han næppe så optimistisk, som han kunne have været.

I 1962 skrev han sit berømte hovedværk, der på dansk har fået titlen ’Borgerlig offentlighed’. I bogen hævdede han, at demokrati kræver en stærk offentlighed, hvor vi som borgere kan træde sammen og reflektere over samfundets problemer. Denne offentlighed, skrev han, fandtes allerede som en forventning hos de fleste af os, men ville bestandig være i fare for at forsvinde til fordel for et ekspertvælde af teknokratisk forvaltning og økonomiske kalkuler.