•Carsten Seeger, KulturBornholm, skriver om skuespilleren Henning Moritzen, 84 år: Formanden for teknisk udvalg i en større hovedstadskommune standsede i 1995 Henning Moritzen på strandpromenaden i Nice. Og det for at fortælle ham, at nulevende ikke kan få veje opkaldt efter sig. »I Østermarie kan man!«, bedyrede den nyudnævnte æreskunstner med egen allé på Bornholm. Og den originale tilladelse hænger i glas og ramme på væggen på Gamle Scene i Henning Moritzen Salen, det meget beskedent sofahjørne, der havde inspireret til Henning Moritzens Allé. Der var ingen planer om at fortsætte succesen: Henning Moritzen gestaltede bl.a. inspektør Mortensen fra Rønnerevyen og en holbergsk bogholder og fortryllede videre som gæst ved gallafrokosten efter forestillingen på Østermarie Skole. Men han »skulle hilse fra« Ghita Nørby, der så gerne ville have en Ghita Nørbys Runddel opkaldt efter sig, og så var det en tradition. Som en ringe tak fik KulturBornholms netværk skaffet den ønskede kontakt og invitation til Brian Friel til at se de to skuespillere, der strålede i hovedrollerne i hans stykke 'Mirakelmageren' på Kgs. Nytorv. Jeg ved ikke, om teknisk ddvalgs tilladelse stadig hænger på teateret. Men vejskiltene i Østermarie tages heldigvis ikke ned, når de uforglemmelige kunstnere ikke er nulevende længere. •Eira Pryce og Erik Møller Andersen, København, skriver om Ulla Metz: Ullas levede stærkt i nuet - med alle sine tanker, sit livs erfaring, sine sorger og glæder. Var kreativ, dynamisk, musikalsk og kunne synge. Ulla elskede danske sange. Ulla bragte med sig et lager af viden. Citerede Shakespeare, Holberg, H. C. Andersen og talte fransk og tysk flydende, og hendes kendskab til litteraturen var enorm. Hun støttede altid de mindre stærke - var feminin, kærlig og yndig. Ulla var så kraftfuld og så meget på, at hun for de fleste kun var til at klare i mindre dosis. Hun arbejdede seriøst for Grundlovskommiteen 2003 vedrørende Irak-krigen, og hun inviterede os alle til kulturmøder i 'Æbletræet' og i Chesters Bogcafé, hvor vi mødte samfundsdebattører som forfattere, skuespillere og politikere. Ulla gjorde det, som er svært for mange andre: Hun fyldte kirken - i dette tilfælde Christians Kirken - med syv lektioner om de syv dødssynder - i syv dage. Ulla genskabte 'Ole Lukøje' for Nationalmuseet med stor succes på grund af hendes innocens, hendes helt utæmmelige fandenivoldskhed og hendes humor. Hun kunne fængsle og helt fortrylle sine tilskuere. Hun var en fuldstændig uortodoks brillant lærer, som altid vil blive husket af sine elever - de elever, som hun underviste og elskede. Hun vil heller ikke blive glemt på lærerværelset. Ulla var læserbrevsskribent med en vinkel ganske anderledes end den gængse. Hendes naturlige tilgang til at belyse samfundsproblemer kom så skarpt ud til læserkredsen, at miljøministeren - under den forrige regering - måtte op af stolen og ændre kurs. Vi vil savne Ulla, og hendes årlige invitation med vinkurv til frokost i det grønne under Grønnegårdsteatrets forestillinger i Bredgade.