•Kollegerne i det almenmedicinske miljø i København skriver mindeord om lektor i almen medicin, sociolog, dr. scient. soc. Dorte Effersøe Gannik, Sorø, 64 år: Forleden fik vi den sørgelige besked, at Dorte Effersøe Gannik var død. Selv om vi godt vidste, at Dorte var syg, blev mange af os meget berørt og ramt af dette store tab. Dorte var en ildsjæl og en fighter, som gik bort efter lang tids kamp mod sygdom, og samtidig et dejligt oprigtigt og ærligt menneske uden skjulte dagsordener eller dulgte ambitioner. Hun var skrap på en konstruktiv måde. Hun turde stå ved sine holdninger og sin viden, samtidig med at hun formåede at lytte til andre, lære fra sig og samarbejde med mange forskellige fagfolk på en rigtig god måde. Hun nærede den største respekt for de praktiserende læger og den rolle, de udfylder i sundhedsvæsenet. Dorte satte i den grad sit præg på det almenmedicinske forskningsmiljø i København, hvor hun med stor klarhed hjalp mange, især læger, til at forstå, hvad videnskabelighed egentlig er for noget. Hvordan får man egentligt formuleret et problem, hvordan stiller man et forskningsspørgsmål, vel at mærke på en baggrund, der kan spidsformuleres til et formål med at søge svar på spørgsmålet. Hendes bidrag til mange almenmedicinske projekters videnskabelighed kan ikke overvurderes. Teoretisk velfunderet og videnskabeligt skolet, som hun var, blev hun et uvurderligt aktiv for almenmedicin i mere end 30 år. Dorte var i mange år en slags 'mor' for Forskningsenheden for Almen Praksis i København, hvor hun arbejdede flittigt og satte sit præg på mangt og meget. Selv om sygdom havde ramt hende flere år før, fortsatte hun - også efter at hun i 2010 havde takket af fra Forskningsenheden - med at arbejde for almenmedicin. Heldigvis for faget, som hun var faldet for i slutningen af 1970'erne, da man etablerede den første forskningsenhed for almen praksis i København. I disse tider, hvor almenmedicinske kerneværdier og kernefunktioner igen skal diskuteres, kan vi stadig finde visdom hos Dorte. I et afskedsinterview fra 2010 siger hun: »Man burde tage en overordnet teoretisk diskussion af sygdomsopfattelsen i almen praksis, fordi det vil styrke den, hvis omverdenen kan se dens teoretiske fundament. En sådan diskussion vil bl.a. betyde, at man kunne skrive lærebøger, der kan matche og udfordre det specialiserede sundhedsvæsens lærebøger og deres biomedicinske sygdomsopfattelse«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























