I 1964, da Birger Abrahamson var ambassadør i Nairobi, havde jeg den store glæde at møde ham. Dette møde udviklede sig til et årelangt venskab, hvor jeg lærte ham at kende og at sætte pris på hans fine menneskelige egenskaber. Vi kom især tæt på hinanden på de rejser, som vi foretog sammen. Blandt andet med landrover igennem Australiens ørken fra Darwin til Canberra, hvor vi sov på den bare jord med de klare stjerner over os. Senere til det nordlige Pakistan og Kurdistan, hvor vi besøgte isolerede bjergstammer. Senere til Yemen og Syrien. Han var en god rejsekammerat, som var meget interesseret i de mennesker, vi kom i kontakt med. Jeg vil også mindes de gode timer, vi har tilbragt i Birger og hans hustru, Elses, sommerhus i Hornbæk. Det var altid inspirerende at være sammen med dem. Trods sin fysiske svaghed var Birger hele tiden levende interesseret i international politik og globale problemer.