Ebba Strange havde et travlt og virksomt liv, som bl.a. omfattede moralsk og politisk støtte til oprettelsen af en landsdækkende organisation for asylsøgere og flygtninge i Danmark. Denne blev til i februar 1986 – Danske Flygtningevenner. Som talsmand for organisationen henvendte jeg mig ofte til hende, og hun var næsten altid tilgængelig, specielt om mandagen, da hun plejede at være hjemme i Aarhus. Engang kritiserede jeg dog hendes manglende reaktion på en asylsøgers sag, og hun svarede: »Du aner ikke, hvor meget der ligger her på mit bord«. Hun havde et overblik, jeg manglede, men som politiker havde hun respekt og tid til græsrødder. Da afviste palæstinensiske asylsøgere boede et halvt år i kælderen under Blågårds Kirke på Nørrebro (1991-92), dannede Ebba Strange sammen med Elisabeth Arnold fra de radikale og Dorte Bennedsen fra Socialdemokratiet en kvindetrojka, der skabte en politisk redning for disse mennesker. Denne løsning var desværre kun et engangsfænomen og skabte raseri hos mange borgerlige politikere. Men Ebba Strange var ligeglad med den slags. Hun var en dreven politiker, men også en ukuelig idealist. Det var et privilegium at lære hende at kende, fordi hun repræsenterede noget af det bedste, der findes i nyere dansk politisk liv.
Ebba Strange
Lyt til artiklen
