Statsminister Jens Otto Krag (S) havde æren af at begynde sagen mod de græske oberster, som kuppede sig til magten 21. april 1967.
Ideen kom delvis fra Politikens kloge kommentator Erling Bjøl. Udenrigsminister Poul Hartling (V) havde æren af at fuldføre sagen. Selv om Danmarks såkaldt aktivistiske udenrigspolitik almindeligvis tilskrives initiativerne i Baltikum efter Murens fald i 1989, begyndte det faktisk i 1967 med Danmarks totalangreb mod tortur i et andet land.
Og uden Maria Becket var det ikke lykkedes. Hun var strategen, organisatoren og den finansierende modstandskvinde, der skaffede vidnerne i den sag, som Danmark førte sammen med Sverige og Norge ved Den Europæiske Menneskerettighedskommission i Strasbourg.
Hun var samtidig den anonyme kilde, der i nogle år gjorde Politiken til europæisk nyhedsførende , når det gjaldt junta-styret og eksilgrækernes kamp mod diktaturet.
Menneskeretsforkæmper
Da det vulgære oberststyres civile udenrigsminister Panayotys Pipinellis i december 1969 trak Grækenland ud af Europarådet, skete det med en dramatik, der fortjener at blive genfortalt.
Tyskland og Frankrig mente, at man kunne nå til et kompromis, så Grækenland kunne forblive i Europarådet - selv om rådets væsentligste indhold er demokrati og menneskerettigheder.
Udenrigsminister Poul Hartling tændte mikrofonen og spurgte stilfærdigt, om kompromiset skulle være 10 eller 12 stokkeslag under fodsålerne, og føjede så til: Når det gælder tortur, er den danske regering ikke sindet at gå på kompromis.
Panayotis Pipinellis meddelte derefter, at han havde instruktioner fra sin regering om, at Grækenland ville opgive sit medlemskab af Europarådet, og gik sin vej. På vejen ud af bygningen i Rue de la Perouse mødte han Maria Becket på trappen og snerrede ad hende, at det hele var hendes skyld.
Det var et adelsmærke, og det var fortjent.
Velinformeret om alle forhold
Maria Becket koordinerede og betalte torturofrenes flugt fra Grækenland. Hun skabte den vidneførelse, der fik Den Europæiske Menneskeretskommission til at fastslå, at det græske militærdiktatur havde gjort sig ansvarlig i systematisk tortur.
Danmark, Norge og Sverige løb en alvorlig risiko ved at rejse torturklagen. Det fremgår af, at Holland, som var med i hovedparten af klagesagen, ikke turde være med på torturdelen. De vandt sagen i kraft af Maria Beckets praktiske arbejde, hendes inspiration for de nordiske diplomater var enestående.
To af aktørerne blev politisk vakte i dette storslag, Jens Evensen blev havretsminister i Norge, fuldmægtig Ole Espersen, som Justitsministeriet udlånte til Udenrigsministeriet, blev senere justitsminister.
Maria Becket koordinerede også aktiviteter, som terrorlovgivningen i dag ville gøre det svært at tage del i. Transport af våben, sprængstof og detonatorer gik gennem Danmark.
Et dansk lystfartøj med danske gaster blev hyret til at hente en græsk general på en ø i Det Ægæiske Hav, så han kunne fragtes til USA for at fortælle, hvor skadelig oberstjuntaen var for Nato.
Hun havde forbindelser i næsten alle europæiske regeringer, fordi hun var ekstremt velinformeret om alle forhold.
Hun advarede den daværende udenrigsminister K.B. Andersen (S) for at advare Nato-landene mod kuppet på Cypern i 1974, hun havde ret i, at kuppet kom, men ingen kunne eller nåede at forhindre oberststyrets nationalistiske venner på Cypern i at begå den dumhed, der førte til tyrkisk invasion - og efterfølgende juntaens fald.
Brændte for miljøet
I de senere år tog denne demokrat fat på miljøet. Det begyndte med Sortehavet, men blev i et samarbejde med patriarken af Konstatinopel, Bartholomæos, til otte symposier om vand. Amazonefloden, Arktis, overalt kunne man finde denne enestående kvinde, som ville en bedre verden og gjorde mere end de fleste.
Det var hendes sigte at give patriarken og den græskortodokse kirke et løft. Og hun så rigtigt, miljøet mere end røgelsen havde appel til den yngre generation. Og Bartholomæos blev til 'den grønne patriark' med en ny gennemslagskraft.
Hendes far havde været borgmester i Athen, selv søgte hun aldrig politiske poster, hun kunne samarbejde med begge de ledende partier i Grækenland, med den afsatte kong Konstantin i eksil, med europæiske regeringer af alle afskygninger. Hun søgte aldrig overskriften for sig selv.
Uden en dansk ambassadør eller en krans fra Danmark til den ukendte, men betydningsfulde demokrat vil vi fremstå som historieløse.
Maria Becket blev 81 år.
navne@pol.dk
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
