Han blev genstifter af den nationale samling af lydoptagelser. Den blev skabt af Politikens redaktør Anker Kirkeby i 1912. Det blev til en lille, men vigtig samling af meget specielle optagelser, opbevaret på Det Kongelige Bibliotek. Efter Anden Verdenskrig blev samlingen overflyttet til Nationalmuseet. Den var stadig lille og meget skete der ikke. I 1957 mente David Yde-Andersen, som var ansat på Nationalmuseet, at samlingen ikke skulle være lille og eksklusiv, men omfatte alle fonogrammer, som det kendtes på bogområdet, hvor alt indsamledes gennem pligtaflevering.
Han lokkede grammofonselskaberne til at overdrage eksemplarer af alle nye plader til samlingen løbende og han iværksatte en indsamling af plader fra de tidligste dage, dvs. 1899, for at retrospektivt at vise, hvad der var produceret af lyd i Danmark. Det lykkedes gennem årene, så der til slut var en meget omfattende samling, helst i 5 eksemplarer for det er skrøbeligt materiale. Hele den ældre del af samlingen er altså loppemarkedsfund. En imponerende indsats. Der var plads og penge til en lille stab af medarbejdere. Her kan man huske musikhistorikerne Erik Bender Mortensen, Herbert Rosenberg og ikke mindst Erik Wiedemann, med disputatsen om dansk jazz. Der blev udgivet diskografier og årlige kataloger over den danske pladeproduktion. Samlingen boede til sidst i museets afdeling i Ørholm. Ud over sin indsats som skaber af den nationale samling af fonogrammer skabte Yde-Andersen også grundlaget for folkebibliotekernes musikbiblioteker. I 1960 åbnede han en ’postordre’ ordning, hvor folkebibliotekerne kunne bestille plader til deres lånere efter de kataloger, han udarbejdede. Det blev en så stor succes, at den blev kvalt i ventetider og nedslidte plader. Men Yde-Andersen demonstrerede et behov, som folkebibliotekerne blev provokerede til at gøre noget ved. I løbet af det næste tiår blev musikbibliotekerne skabt. Museet mistede interessen for samlingen, som blev nedprioriteret. Til sidst sad Yde-Andersen stort set alene, passede på den og tog sig af registrering af den løbende produktion af nye plader. Han var den første til at ønske sig den reorganisering, som kom i 1989, da han blev 70. Samlingen blev overført til Statsbiblioteket i Aarhus.
